Da de første programmer fra TWR Indien gik i luften i 1977, blev der sendt på fem sprog. I dag, hvor de kan fejre deres 40 års jubilæum, sendes programmer på 100 sprog. Jubilæet bliver i disse dage fejret ti forskellige steder på dette store sydasiatiske subkontinent. Daglig leder af Norea Mediemission, Danmark, deltager i
”Jeg har en ven, som har haft samme sygdom som mig. Vi er gode venner, og jeg lærte ”Kvinder med Håb”-programmet at kende gennem hende. Vi plejede at lytte til programmet sammen og sende lytterrespons til radiostationen i fællesskab. Men i tre måneder har vi ikke kunnet gøre det, for hendes mor og min mor
Monis mareridt begyndte, da hun blev voldtaget af sin nabo. Hun havde på det tidspunkt lige nået puberteten. Hendes far var død og hendes mor, som var alkoholiker, tvang pigen ind i prostitution. Monis bedstemor så den umenneskelige situation Monis befandt sig i, og reddede hende. Bedstemoderen indlogerende pigen hos nogle slægtninge i en anden
Det er ikke altid let for os her på redaktionen at fortælle om vore seere og lytteres liv. Meget af det materiale vi modtager, er nemlig hemmelig-stemplet og derfor vanskeligt at videregive til jer. Ofte ville jeg ønske, at jeg kunne dele disse beretninger og vidnesbyrd med jer, fordi det kunne give jer en større
Kamala er en af vore lyttere i Indien. Hun kommer fra en ikke-kristen baggrund, men er nu blevet kristen. For nyligt delte hun sin historie med nogle af de lokale medarbejdere. “Mine familiemedlemmer er meget fjendtligt stillet overfor kristendommen; hver gang jeg begynder at lytte til bibel-dramaerne på min radio, prøver de at stoppe mig
Vi bliver gang på gang mindet om, at radiobølger finder vej ud i de mest lukkede og ufremkommelige dele af verden. Vidnesbyrd fra både Mellemøsten, Europa og Asien beretter om, at selv fængselsvægge, af jern og beton, ikke kan holde håbets stemme ude. Brad Yu, leder af ’Voice of Salvation’ (VOS)* i Taiwan, fik for
Azer*, en medarbejder hos Noreas partner i Centralasien, mødtes for nyligt med kristne fra et af de lukkede ‘-stan’ lande. Hans beskrivelse af situationen i dette land er desværre temmelig nedslående. Der er brug for forbøn for de kristne og de søgende i Centralasien. Azer fortæller: “Vi mødtes med nogle af vore kristne brødre, som
Overvågning og kontrol Der hvor vi bor, har de fundet ud af, at vi er kristne. Nu er vi under konstant overvågning og kontrol. De finder på alle mulige undskyldninger for at komme forbi vores hjem, de ringer til os uden grund, og aflytter vores telefonsamtaler. Når vi har været ude, kommer de og udspørger
